Nyhedsbrev til sommerhusejerne i Gribskov Kommune

 
Billede af et bål
 

Skal du fejre Sankt Hans i Gribskov Kommune? Her er anbefalingerne omkring bål og brandfare

 
Kære sommerhusejer i Gribskov

Der har været mange overvejelser, om det er forsvarligt at tænde bål til årets sankthansaften. Her er de opdaterede anbefalinger fra det lokale beredskab i Gribskov:
 
Der må tændes bål til Sankt Hans, hvis man overholder nogle forholdsregler. Det gælder dog ikke for området Tisvilde Hegn, hvor der fortsat vil være afbrændingsforbud, så her er det ulovligt at tænde bål.
 
Beredskabet pointerer, at det kun må være mindre bål, og at de skal bestå af rent, tørt træ – ikke haveaffald.
 
Det er arrangøren af sankthansbålets ansvar at sikre, at afbrændingen foregår sikkert og forsvarligt. Og at bålet er helt slukket, inden det forlades.
 
Beredskabet gør også opmærksom på afstandsanbefalingerne, som er meget vigtige at overholde for at minimere risikoen for, at en eventuel antænding spreder sig.
 
Anbefalet afstand fra bålet er som følger:
  • 30 meter til huse med hårdt tag
  • 60 meter til letantændelige afgrøder
  • 200 meter til huse med stråtag, bevoksning som f.eks. lyng og nåletræer samt oplag af brandfarlige og letantændelige stoffer
Vigtig! Afstandsanbefalingerne fordobles ved let vind. Så tænder man bål på stranden i pålandsvind, er den anbefalede afstand til stråtækte huse og let antændelige træer 400 meter.
 
Husk også altid at have rigeligt med vand i nærheden.
 
 
 

Andet, der er godt at vide...

 
  • Følg os på Facebook og Instagram for nyheder om Gribskov - del gerne dine oplevelser med #voresgribskov