Sommerhusejere i Gribskov
 
Foto: VisitNordsjælland
 

Alt du skal vide om badesikkerhed og strandene i Gribskov

Badevandet bliver varmere, og det er tid til at nyde det hvide sand og de blå bølger, der venter på dig på Gribskov Kommunes strande.
 
Her får du en mail med alt, der er værd at vide om strandene i Gribskov Kommune.
 
 
 

Hvornår er livredderen på job?

Livredderen er på posten i skolernes sommerferie fra lørdag den 24. juni til og med tirsdag den 8. august i tidsrummet 10.00-18.00.
 
Du kan finde livreddere på følgende strande i Gribskov Kommune:
  • Tisvildeleje Vest
  • Tisvildeleje Øst
  • Strandbjerggård
  • Rågeleje
  • Smidstrup
  • Gilleleje Vest
  • Gilleleje Øst
  • Dronningmølle Øst
Hvis du vil være helt sikker på, at der er en livredder til stede, kan du dobbelttjekke på Livredningstjenesten Nordsjællands hjemmeside.
 
Uanset om der en livredder til stede eller ej, er det vigtigt at kende til hestehuller og de fem baderåd.
 
 
 

Et overblik over gode badeoplevelser - og blå flag, der blafrer i vinden

Få overblik over Gribskovs strande
Vi har mange gode strande i Gribskov Kommune. Hvis du vil have et overblik over, hvor mange bademuligheder der er, så kan du her se den fulde liste over alle strandadgange i kommunen.
 
På stranden med kørestol
Hvis du er kørestolsbruger, kan vi anbefale at bade ved Tisvildeleje Strand ved Naturrum, tæt på grusparkeringen i bunden af den store p-plads i Tisvildeleje. Her er nemlig en handicap-rampe, der går ud i vandet.
 
Blå Flag-strande
Fire af vores strande er såkaldte Blå-Flag StrandeI Gribskov Kommune er Tisvildeleje, Rågeleje, Gilleleje og Dronningmølle Strand en del af Blå Flag-ordningen. 
 
En Blå Flag-strand er en strand med livredningsudstyr, toiletforhold og affaldsordning.
 
I badesæsonen holder vi øje med badevandskvaliteten langs kysten. Hvis badevandskvaliteten ikke er i orden ved en Blå Flag-strand, bliver flaget taget ned.
 
 
 

Gratis aktiviteter for dine børn på stranden

Hvad med en bid krabbe og tang, kogt i en boblende gryde over bål på stranden? Eller et spil fodbold med en gruppe spritnye venner?
 
Igen i år afholder Gribskov Kommune gratis aktiviteter for børnene på vores Blå Flag-strande. Læs mere og se, hvordan du tilmelder dig her.
 
Hvis I en dag får nok af stranden, så har vi også et sommerferiekatalog med aktiviteter, som børn og unge fra hele landet hjertens gerne må deltage i. Det finder du her.
 
 
 

Tjek badevandskvaliteten, inden du hopper i

Gribskov Kommune måler badevandskvaliteten 11 steder langs kysten og tre steder i Arresø sommeren igennem.
 
Du kan følge badevandets aktuelle kvalitet på vores hjemmeside og på infostander på stranden.

Efter skybrud kan der være overløb til havet fra kloaksystemet. Det er naturligt ved store regnmængder, men ikke så lækkert at bade i.
 
I samarbejde med Gribvand har vi derfor lavet en hjemmeside med badevandsvarsling, hvor du hurtigt kan tjekke vandet ved din strand.

Alger
Om sommeren kan der være flere alger langs kysterne. De fleste er ikke farlige, men et godt baderåd er: Undgå at bade, hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene.
 
 
 

Hvis nogen er i nød, så brug vores LifeBoards

Gribskov Kommune har fået ni LifeBoards, som du kan finde ved strande i kommunen.
 
Lifeboards er mere effektive end de almindelige redningskranse, hvis det bliver nødvendigt at hjælpe en nødstedt svømmer.
 
I videoen kan du se, hvordan man bruger dem.
 
Video: LifeBoards.nu
 
 
Foto: Elsebeth S. S. M. Jensen
 

Hund på stranden - hvordan er det nu lige?

Kort og godt, så gælder følgende:
  • Hunde er ikke tilladt på vores Blå Flag Strande, dvs. på Tisvildeleje, Rågeleje, Gilleleje og Dronningmølle Strand.

  • På de øvrige strande skal hunde altid være i snor på stranden i perioden 1. april – 30. september.

  • ... pånær på Smidstrup Strand, som er hundestrand. Her må hunde gå uden snor på en del af stranden, såfremt hunden er under opsyn, og at du altid kan kalde den til dig.
Hvis du vil vide mere om hunde på stranden, kan du finde yderligere information på vores hjemmeside.
 
 
 

Har du set den nye badebro i Gilleleje?

Gribskov Kommune og Nordsjællands Livredningstjeneste står bag den nye badebro, som er "dukket op" på østmolen ved Gilleleje Havn.
 
Broen bruges bl.a. ved svømmeundervisning, og bliver meget nyttig ved de mange aktiviteter til vands, som er planlagt for Gribskovs børn og unge til sommer.
 
 
 

Andet, der er godt at vide...

  • Følg os på Facebook og Instagram for nyheder om Gribskov - del gerne dine oplevelser med hashtagget #voresgribskov

  • Hvis du opdager ødelagte skilte, huller i vejen eller lignende, kan du tippe os her. Tak!

  • Hvis du søger flere informationer om Gribskov, kan du finde dem på gribskov.dk

  • Hvis du kender sommerhusejere i Gribskov, kan de skrive sig op til at modtage nyhedsbrevet her.